Min hemmelig elsker Bing

Som overskriften afslører, har jeg fået mig en hemmelig elsker, i form af Bing/Yahoo ads. Så hvis du vil høre hvordan du kan skaffe ekstremt billig trafik til din affiliate/webshop, så læs videre her.
Kort om mig:

Mit Navn er Joakim Kruse aka. Krusekanonen og jeg arbejder til dagligt hos webbureauet No Zebra i Århus, som online marketing dude. Derudover blogger jeg på Joakimkruse.dk og driver en mindre skare af sites, heriblandt min (tidligere) deltager i AffiliateDM www.Discount-byg.dk.

Derfor droppede jeg min deltagelse i AffiliateDM

Jeg valgte i år at deltage i AffiliateDM med discount-byg.dk, sammen med min partner. Vi fik relativt hurtig en ”succes” med en masse gratis værktøj, hvilket i kan læse mere omkring her. I denne forbindelse gik det også op for mig, hvor stort et potentiale der er indenfor byggebranchen – og hvor stort et hul der har været på en seriøs affiliate side, som kan udkonkurrerer Pricerunner, som ellers dominerer søgemaskinerne totalt indenfor området. Det gik også op for mig, at konverteringsraten var meget positiv, og at vi igennem vores seriøse tilgang til anmeldelser af værktøj, kunne generere rigtig mange salg – på sigt.

Så helt naturligt ligger mit første fokus på trafikgenering. Her er jeg selvfølgelig i fuld gang med søgemaskineoptimering, og vi har allerede en pæn slat organiske Google besøg hver dag. Dette er dog ingenting, taget i betragtning af hvad vi kan komme op på over tid. I mit forsøg på at være kreativ, spørger jeg altid rundt i netværket efter gode linkbuilding ideer – og her får jeg et sjovt svar; ”Har du prøvet Bing ads?”

Min umiddelbare reaktion var noget i retning af ”Ja, jeg har også prøvet at slå mig selv i hovedet, det gør som regel ondt”, men sandheden er at jeg før har arbejdet med YSM (Yahoo Search Marketing), som er et forbund af søgemaskiner der prøver at kæmpe mod giganten Google. Dengang var klikpriserne lave, men ikke så lave som de er i dag.

Så jeg valgte at kaste håndklædet i ringen med AffiliateDM (man bliver diskvalificeret af at købe trafik), og gå i kast med Bing/Yahoo annoncer.. Og resultatet er slående.

Så billigt kan du købe relevant trafik

Jeg giver i dag 9 øre pr. klik på Bing/Yahoo, for folk der har søgt efter fx ”boremaskine”. Det taler jo egentlig for sig selv, men som de kloge hoveder har regnet ud, er trafikken en smule anderledes end på Google J

Trafikken er mildest talt ekstremt lav, hvis man kigger på konkrete søgesætninger isoleret, men potentialet for trafik er faktisk rimeligt, hvis man er inden for fx byggebranchen, hvor antal søgeord er ekstremt mange. Nu er discount-byg.dk stadig under opbygning, set i det format at vi kun har ca. 2% af de produkter som vi med tiden har påtænkt at have på siden. Til at starte med har vi fokuseret på El-værktøj, men mulighederne er mange, og her taler vi fx om:

–          Stiger

–          Byggematerialer

–          Døre

–          Almindeligt værktøj (skruer, skruetrækkere, hammer, tommestok osv. osv)

–          Græsslåmaskiner

–          Støvsugere

Mildest talt er mulighederne utroligt mange, når man er indenfor byggemarked branchen og det betyder at klikmulighederne på Bing/Yahoo også er mange.

Det er min vurdering (efter nøje gennemgang af mine statistikker på Bing) at potentialet for en side som discount-byg.dk ligger på omkring 200 klik om dagen.

Hvis dette er tilfældet ser regnestykket således ud(nedenstående er et realistisk eksempel):

6000,- klik pr. måned

Pris: 600 kr.

Konverteringsrate på 1% = 60 salg

Gennemsnitlig provision på salg = 80 kr.

Månedlig indtjening = 4800,- DKK

Årlig fortjeneste på Bing/Yahoo ads = 50.400,- DKK

Ovenstående er selvfølgelig et tænkt eksempel, men vurderet ud fra realistiske tal.

Budskabet er simpelt, du skal prøve Bing/Yahoo ads – kliks er så billige at du kun kan tjene penge på det, spørgsmålet er så bare hvor mange?

Du kan følge mig på de sociale medier, heriblandt Twitter, Google+. Jeg har også en Facebook, men jeg har venner nok. 

Leave a Reply

Your email address will not be published.